Sleek i-Divine palette

21.03.11
I-Divine i Chaos fra Sleek

I-Divine i Chaos fra Sleek

Øjenskyggepaletter er efter min mening en helt fantastisk måde at få oparbejdet en samling af forskellige farver hurtigt. Mange er vanemennesker, når det gælder farvevalg særligt med farven på deres øjenskygge. Måske vælger man sådan, fordi man er i tvivl om hvilke øjenskyggefarver, der klæder en? Hvis det er tilfældet, er øjenskyggepaletter en rigtig god løsning til at få prøvet nogle forskellige muligheder af.

Sleek Makeup er et forholdsvis ungt mærke, men de er hurtigt blevet kendt og elsket. Dette skyldes i særdeleshed deres i-Divine paletter, som indeholder tolv forskellige farver højtpigmenterede øjenskygger i god kvalitet. Der er både paletter til den diskrete makeup, paletter til den farverige makeup og paletter, som tager det bedste fra de to. Det er sidstnævnte Pudderdåserne har fået lov til at teste.

I-Divine paletten Chaos
Lad mig sige det som det er. Da jeg åbnede låget mærkede jeg en snert af skuffelse. Hvorfor blev jeg skuffet? Jo, nu havde jeg jo både læst og hørt så meget positivt om disse paletter og forventningerne var skruet helt op og synet levede ikke rigtig op til alle disse forventninger. Det var en lidt underlig følelse, når nu glæden ved endelig at stå med et eksemplar i hånden faktisk var stor.
Heldigvis viste skuffelsen sig at være kortvarig, for paletten skulle jo testes og fotograferes. Det er med stor glæde jeg kan fortælle, at I-Divine paletterne lever op til alle de rosende ord jeg har hørt.

Konsistens
Øjenskyggerne er meget pigmenterede, det betyder desværre også, at de let smuldrer. Derfor skal man ikke skal være vild og voldsom, når øjenskyggen skal på penslen eller applikatoren. Det skal foregå helt forsigtigt, hvis man gerne vil undgå en masse smulder og drysseri på kinden. Det handler mest om vane og det er slet ikke nogen skidt ting at vænne sig af med at tvære rundt i sine øjenskygger. Det øger holdbarheden betydeligt, da halvdelen af øjenskyggen ikke længere ender som smulder i hele beholderen.

Farverne
Alle farver i Chaos er matte og de er som du kan se på billederne herunder helt utrolig pigmenterede og de er endda testet uden primer under. De eneste to som ikke tog sig godt ud på armen, var den hvide og den lysegule. Det skal du ikke blive nervøs over, for jeg har testet dem efterfølgende med primer under og resultatet er helt på linje med de mere farvede skygger (i øvrigt er min hud på armene SÅ vinterbleg, at de to farver faldt i et med hudtonen).

I-Divine Chaos: swatches
Øverste række i paletten i-Divine Chaos
I-Divine Chaos: swatches
swatches fra nederste række

Paletterne kan lige nu fås i syv forskellige farvekombinationer: Chaos, Acid, Bad Girl, Sunset, Storm, Original og den helt nye Paraguaya. Paletterne koster 85 kr. og kan købes hos Makeup Online her eller hos Sleek Makeup hvor paletterne koster 8.50 (porto 9 kr.).

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Karen

Lige til info – jeg har før købt hos http://www.glamr.co.uk/ – dog ikke sleek. De har mærket og paletterne koster omkring 6,5 £ og levering alt efter hvor mange ting man har købt, koster fra 4,5 til 7,5£.
De har også mange andre fine ting som man ikke lige har adgang til i DK 🙂 Så det var bare et lille tip.

Pudderdåse Helene

Hej Karen!
Super med flere shoppe muligheder, tak for det!

Ida

Sleek er meget billigere på eBay, især fragten kan man spare på.

Helene Lindberg

Hej !
Jeg har selv købt både chaos, orginal, storm, bad girl og sunset og chaos er faktisk den eneste jeg ikke rigtig bruger føler den er meget uanvendelig, hvorimod Storm kan jeg bruge hver eneste dag.
Nogle gode looks med chaos??
Har købt alle mine hos Glamr.co.uk men kunne godt tænke mig de aller nyeste og dem har de ikke, ville også gerne have Safari så hvis i ser den nogen steder så smid en mail 🙂 helenelindberg@live.dk

Pudderdåse Helene

Hej Helene
Jeg bruger kun sjældent Chaos paletten alene. De eneste looks, hvor jeg kun har brugt Chaos,er:
Den gule i øjenkrogen, den orange ved siden af, derefter den pink og den røde i globelinjen, hvis globen skal være mørkere en smule sort. Under øjet samme farver.
Næsten samme look bare med de blå og den klare grønne farver.
Grunden til at den blev fredagsfavorit i april:
http://www.pudderdaaserne.dk/2011/04/22/fredagsfavorit-chaos-paletten-fra-sleek-220411/
er at det næsten altid er muligt at finde en mat skygge til globelinjen eller blande sig frem til en. Jeg synes du skal prøve at bruge den sammen med de andre paletter. Farverne er lidt skæve og det er derfor, at den i mine øjne er så anvendelig.
Desværre har jeg ikke rigtig fået kigget på Sleeks andre paletter, hvornår er Safari fra?
Mvh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *