M.A.C Red Carpet Trends

12.10.10
MAC Red Velvet look

Pudderdåserne har i dag været i selskab med stjernernes makeup-artist. Director of Makeup Artistry Gregory Arlt,  som har været på besøg i København. Han arbejder for M.A.C i Los Angeles, hvor han normalt lægger makeup på stjerner såsom Katy Perry, Christina Hendrix og Dita Von Teese. Han er i Danmark for at fortælle om 3 store trends, som vi kan se på de røde løbere til diverse prisuddelinger.

Red Velvet
MAC Red Velvet look
Her ser vi de klassiske røde læber, men både pink og orange har sneget sig med til festerne i denne sæson. Det klassiske divalook holder stadig sammen med de pink, orange og alle de røde farver. “Glampire” er en mere smokey variant af dette look, som bliver yderligere understreget af helt mørke læber.

I dette look spiller læberne altid hovedrollen og i denne sæson er der mere fokus på de forskellige konsistenser og deres overflade/udseende (texture), altså om de for eksempel er skinnende, glossy eller mattte.

Gregory anbefaler at starte med at fylde hele læben ud med lipliner i farven Brick og derefter male ovenpå med Russian Red (en fantastisk blåtonet rød farve). Til slut tilføjes Lustreglass i farven Venetian, som også er perfect til touch ups.

Huden skal være velfugtet, med et smukt og naturligt skær.

Satin Eyes
MAC Satin Eyes
Øjnene er mørkere og mere smokey, farverne er alle nuancer af hvid, grå og sort, gerne metalliske (for eksempel gunmetal). Formen er ofte grafisk (for at se et eksempel på en form kan du kigge her). Det kan være eyelineren, skyggen eller begge dele, som bliver anvendt til at tegne diverse former (for eksempel lyn) både over og under øjet.
Læberne er nude eller lys rosa brug for eksempel læbestift i farven Hug Me.

Gregory anbefaler at bruge sort eyeliner på den våde kant for at tilføre endnu mere drama til dette look.

Cashmink
MAC Cashmink
Denne stil bliver også kaldt “no makeup, makeup”. Det gælder om at se helt naturlig ud med den helt rigtige glød, som man ser ud i stearinlysets skær.
Læberne er meget naturlige med let gloss i nuancer af lyserød og fersken.

Huden er let skinnende og det naturlige shine har helt  afløst det pudrede look. Anvend for eksempel cremede produkter og highligter.

Gregory anbefaler at anvende blush i farven Margin (eller Style hvis du er meget lys). Disse to farver tilføjer begge den glød, som er så vigtig til dette look.

Køb MAC i Magasins webshop her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Katja

No Makeup, Makeup! Jeg gætter, det er dét look du er tophold med, Helene 😛
Tak for beretningen!!

Pudderdåse Helene

Chok! Katja, hvordan kunne du gætte det. Jeg synes den glødende hud er smuk, men resten det lader jeg andre om 😀

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *